Storms Pakhus er Odense street food-marked, hvor der er mulighed for at smage alverdens smage og retter. I pakhuset ligger også Masala Corner og Tandoori BBQ. To yderst smagfulde spisesteder, der tilbyder retter, der vil udfordre dit syn på indisk mad.
Indisk street food er nemlig en mangfoldig og spændende del af Indiens kulinariske kultur, bestående af en bred vifte af lækre og smagfulde retter, som sælges af gadekøkkener og små boder. Street food i Indien er kendt for sine intense smagsoplevelser, brugen af friske ingredienser og en bred vifte af krydderier og urter.
Indisk street food er ikke kun kendt for sin smag, men også for sin kulturelle betydning. Det er en måde, hvorpå alle kan nyde lækker mad. Kom og oplev ægte street food på Storms Pakhus.
Hos Masala Corner kan du få klassisk, autentisk indisk mad. Prøv for eksempel den cremede Butter Chicken eller den veganske Channa Masala. Du kan også vælge mellem de mange forskellige hjemmelavede chutneys, som løfter retten et niveau. Masala er et udtryk, der bruges i det indiske køkken til at beskrive en blanding af krydderier. Ordet "masala" kommer fra hindi og betyder bogstaveligt talt "blanding". Masala kan referere til både tørre krydderiblandinger og våde krydderipastaer, og det bruges til at give smag og aroma til forskellige retter.
Spice up your life – vælg indisk.
Hos Tandoori BBQ bliver du fristet af friskbagt naanbrød og grillspyd, der er lavet på autentisk pakistansk-indisk maner. Bag boden står Abdul Manan, der har rødder i både Pakistan og Indien.
Det kræver en vis teknik, men både naanbrød og grillspyd bliver lavet i indiske lerovne. Det gør, at brødet bliver sprødt og luftigt, som naan bør være, og kyllinge- og lammekødet får endnu mere barbeque-smag. Tilberedningen er i sig selv lidt af et street food-show, og med den hjemmelavede chutney og en salat er det som at være at spise i Indien eller Pakistans pulserende gader.